Blandt verdens stærkeste brands på markedet

Hamelin er en af verdens førende virksomheder indenfor produktion og distribution af kontorartikler, lamper og tasker til forretningsrejsende.

Vi har branchens bredeste produktsortiment – herunder vores brands Elba, Oxford, Bantex, Linex, Pelikan, Herlitz og Unilux, der er blandt de stærkeste på markedet.

Vi bestræber os konsekvent på at levere produkter af højeste kvalitet, med de mindst miljøbelastende råvarer og hjælpestoffer til produktion.

Derfor stammer f.eks. alle vores papirprodukter fra bæredygtige skove, hvor miljørigtig forvaltning af skovressourcerne er sikret.

En stolt fransk historie

Hamelin's arv strækker sig helt tilbage til 1864, da Ernest Hamelin åbnede virksomheden Hamelin & Fils i den franske by Gardin i Normandiet.

Virksomheden varetog dengang produktion af register- og regnskabsbøger. Men efter 2. Verdenskrig ændrede hans barnebarn, Robert Hamelin, virksomhedens fokus til også at omfatte produktion af skrivehæfter og notesbøger.

Op igennem 1980’erne voksede Hamelin sig til at være markedsleder indenfor fremstilling af skoleredskaber og kontorartikler i Frankrig.

I 1990’erne begyndte Stéphane Hamelin sammen med Jacques Piattier og Francis Werner, at udbygge gruppen på det Europæiske marked gennem opkøb af andre virksomheder.

I begyndelsen af årtusindeskiftet opkøbte man den danske kontorartikelvirksomhed Bantex, der bl.a. selv havde opkøbt kendte virksomheder som Linex og Elba, mens Unilux kom til senere hen.

Fakta om Hamelin

Globalt omsætter vi for 600 mio. euro i over 120 lande.
Vi huser flere end 3.000 medarbejdere i 21 lande.
Vi har altid været en familieejet virksomhed.

Branchens bredeste produktsortiment og Elba, Oxford, Bantex, Linex og Unilux er blandt de stærkeste på markedet.