POLITIK

Virksomhedens politik for socialt ansvar, sikkerhed, kvalitet og miljø

Hamelin er en af verdens førende leverandører af skole- og kontorartikler. Vores hovedmarkeder er i Europa, men vores varemærker er verdenskendte.

Oxford har været vores flagskib inden for skolehæfter og kalendere siden 1930’erne og har opbygget sin berettigelse takket være en uovertruffen kvalitet, som er perfekt tilpasset brugernes behov.

Elba, der blev etableret i 1917, tilbyder geniale produkter inden for kontorartikler.

I Norden sælger vi også vore lokale varemærker: Bantex og Linex samt lamper og tilbehør fra Unilux.

Et marked i hastig teknologisk forandring

Vores markeder, især markedet for kontorartikler, udvikler sig meget hurtigt. Digitaliseringen ændrer på forbrugsmønstre og måden virksomheder organiserer sig på.

Den øgede handel på internettet påvirker de klassiske distributionskanaler baseret på butikssalg.

Denne teknologiske revolution påvirker ligeledes alle niveauer i vores værdikæde bl.a. generel reduktion af varelagre, kortere leveringsfrister, øgede krav til produkternes tilgængelighed og automatisering af informationsflow.

Derudover er de tonsvis af træfibre, der bearbejdes og anvendes hvert år i vores produkter i form af papir eller karton samt medarbejdernes arbejdsbetingelser begge store udfordringer for hele den samlede værdikæde.

Vores kunder stiller derudover fortsat større og større krav til vores leveringssikkerhed.

Handlingsplan for klima, sikkerhed og ansvar

Klimaforandringerne og deres dramatiske konsekvenser fører i højere grad til en samfundsmæssig fokus på nødvendigheden af at beskytte de naturlige ressourcer og begrænse udledning af drivhusgasser.

For at sikre vores fortsatte eksistens må vi derfor tilpasse os alle disse ændringer og samtidig forsøge at forudse tendenserne for de kommende år.

Udover at følge gældende regler føler vi os stærkt forpligtede til at skabe kontinuerlige forbedringer for:

  • At beskytte vores medarbejderes helbred og sikkerhed.
  • At reducere påvirkningen på miljøet fra vores produkter hele vejen igennem forsyningskæden.
  • At forebygge risiciene for uheld og forurening
  • At være opmærksom på behovene og forventningerne hos vores kunder, leverandører og forbrugere med hensyn til overholdelse af fair praksis.
  • At sikre virksomhedens lønsomhed.
  • At respektere menneskerettighederne og de lokale samfund

Således at fremme principperne om bæredygtig udvikling i vort samarbejde med vore partnere.

Denne politik udgør rammen omkring vores forretningsstrategi, vores langsigtede mål samt vores årsberetninger.